Kaffe
 

Bønnerne

 

Arabica

Arabica, som stammer fra Etiopien, dyrkes på højdesletter eller vulkanske skråninger mellem cirka 700 - 2000 meter over havets overfladet. På trods af, at Arabica er langt mere krævende og ressourceforbrugende at dyrke end Robusta, udgør den 70-80 % af den samlede produktion på verdensplan. Det skyldes naturligvis, at smagen fra Arabica-bønnen er langt mere delikat end Robusta, hvilket igen skyldes det faktum, at jo højere træet er placeret, jo mindre temperatursvingninger vil træet opleve.

Arabica har naturligvis mange varianter, men de mest anerkendte er Bourbon og Typica.

En kaffe lavet på en Arabica-bønne af god kvalitet har som oftest en udtalt aroma, en mild og rund smag, til tider med et hint af chokolade, til tider vinagtig og til tider et anstrøg af jord. Aabica er typisk med en let rødlig nøddebrun crema og et dejligt anstrøg af syrlighed.

 

Robusta

Robusta, der oprindeligt stammer fra Congo, kræver langt mindre pleje end Arabica, bl.a. fordi den er mindre modtagelig for sygdomme og angreb fra skadedyr. Robusta dyrkes som udgangspunkt fra 200 til 700 meter over havets overflade, og kan modstå selv kraftige tropiske regnskyl. Alligevel udgør Robusta kun ca. 20 - 30 % af den samlede mængde, hvilket skyldes den langt mindre delikate smag, der bedst kan betegnes som skarp med en svag duft, en noget bitter eftersmag og en brunlig/grålig creme.

At nogle mener, at Robusta stort set er udrikkelig som rå kaffe, er dog stærkt overdrevet. Således er en god Robusta i langt de fleste tilfælde at foretrække frem for en dårlig Arabicabønne. Alligevel benyttes Robusta hovedsageligt i blandinger, der stræber efter en meget kraftig smag, ligesom den ofte benyttes til pulverkaffer.

Kaffeselskabet tilbyder 3 rene og meget lækre Robustakaffer - Divya Sun Pulp Robusta, Param Robusta AA samt den unikke Divya Robusta Peaberry, der alle stammer fra Sethurman Estate India.

 

Liberica

Liberica skal som eneste bønne udover Arabica og Robusta nævnes, men med mindre end 1 % af den samlede kaffeproduktion, er denne lavlandskaffe uden indflydelse på verdenshandlen.

Smagsprofilen på libericabønner er en anelse sværere at definere. Dette skyldes, at kaffen er sjælden og kun få har egentlig smagt Libericakaffe. Bønnerne vokser vildt i høje træer, der gør den vanskelig at plukke.

Alene det, at Liberica dyrkes så lidt som den gør, gør den til en interessant bønne - for som med så mange andre ting, gør sjældenheden alene, at det bliver til en anderledes oplevelse.

Kaffeselskabet er så heldig, at have en Libericakaffe - Madhu Liberica Sethurman Estate India i kommercielt handel. De kan læse mere om kaffen under Kaffesortiment - Coffina. Da vi rister kaffen meget let er smagen nærmest skovagtig - minder om duften af grønne blade.

 

Vidste De....?

... At Kaffeselskabet nu er præsenteret i hele Danmark

Log ind

Kaffeselskabet er snart klar med mulighed for online bestilling til vores kunder. De hører som kunde mere, når vi er helt klar.
 
Kaffeselskabet    Tlf: 98 98 69 69    post@kaffeselskabet.dk