Langt de fleste kaffeproducerende lande har et kontor, der
bestemmer kvalitetskrav og klassificeringer, ligesom det overvåges
om kvaliteten overholder de normer, der er opstillet. Det er
desværre ikke lykkedes de kaffe-producerende lande at finde frem
til en overordnet fælles norm for klassificeringer, da landene som
oftest har valgt at klassificere efter de særlige egenskaber, som
netop deres lands kaffe har. Derfor kan det være meget vanskeligt
for almindelige mennesker at vurdere kvaliteten af kaffen alene ud
fra beskrivelsen.
Det ligger dog fast, at de forskellige klassificeringer alle
tager udgangspunkt i bønnernes størrelse, ensartethed, farve,
generelle kvalitet og antallet af defekte bønner i prøverne. I
fagsprog kaldes de forskellige indplaceringer for Grades, og giver
kun mening, hvis man kender det enkelte lands
klassificeringssystem. Et eksempel - det mest anvendte - på
gradingsystemet er Speciality Coffee Association Of America' mens
flere lande benytter et andet gradingsystem, der sammenligner tager
udgangspunkt alene i bønnernes størrelse.
I Kenya eksempelvis benyttes "kun" bogstaver til
klassificeringen, mens andre lande benytter specielle navne i deres
klassificeringer eller endog grader kaffen efter, om de har været
behandlet med våd- eller tørmetoden. I Caribien og Mellemamerika
benyttes ofte ord og bogstaver, der betegner hvor højt kaffetræerne
står over havets overflade.
Eksempler på landes klassificeringer
Eksempel Jamaica
Jamaica bruger et meget simpelt system, Grade 1-systemet (samme
som class 1), der går fra 1-5. Jo lavere nummer, jo bedre
klassificering. Dog er det sådan, at Jamaica kun eksporterer grade
1 og 2.
Eksempel Kenya
I Kenya benyttes bogstaver til klassificeringen. Kenya AA svarer
således til Grade 1, Kenya AB til Grade 2 osv. Er der et + efter
AA-betegnelsen, betyder det, at kaffen kommer fra én enkelt farm, i
fagsprog oftest kaldt for "estate".
På trods af dette simple klassificeringssystem, betragtes den
kenyanske kaffe som værende blandt de allerbedste.
Eksempel Costa Rica
På Costa Rica skelnes der i klassificeringerne på, om kaffen
kommer fra de østlige eller de vestlige egne. Og jo højere den er
dyrket, og jo hårdere bønnen er, jo dyrere.
I de østlige egne klassificeres de således med bogstaver, der
betegner Low Grown Atlantic, Medium Grown Atlantic eller High Grown
Atlantic (LGA/MGA/HGA), mens de vestlige egne - eller skråninger -
benytter sig af et system, der betegner Hard Bean, Medium Hard
Bean, Good Hard Bean og Strictly Hard Bean (HB/MHB/GH/SHB)
Som yderligere krydderi til navngivningen benyttes der i Costa
Rica ofte lokale egennavne til at beskrive kafferne.
Eksempel Etiopien
Til trods for at nogle af verdens fineste kaffer produceres i
Etiopien, benævnes de forskellige gradings alene ved at give dem et
tal fra 1-8 - hvor 1 er bedst - som indikerer antallet af defekte
bønner pr. udtaget prøve.
Samtidig mærkes alle sække dog med forarbejdningsmetode og
regionens navn.
Eksempel Indonesien
Det indonesiske system kan umiddelbart virke uoverskueligt, idet
det består af en samling bogstaver og tal, der henholdsvis
indikerer arten Robusta (R) eller Arabica (A), vådmetode (WP) eller
tørmetode (DP) og så en nummerering fra 1-6, som betegner
kvaliteten høj (1-2), medium (3-4) og lav (5-6). Yderligere
betegnes bønnerne efter størrelse large (L), medium (M) og small
(S), mens der endelig kan være tilføjet et AP efter
kvalitetstallet, som så betyder After Polishing.
Således betyder A/DP 4APL, at der er tale om en stor, poleret
Arabica-bønne af mellemkvalitet, behandlet med tørmetoden.
Eksempel Colombia
I Colombia benyttes nok det mest simple af alle
klassificeringsmetoder, idet hver sæk sorteres efter bønnernes
størrelse og mærkes med regionen. Således svarer Surpremo til Grade
1, Excelso til Grade 2 osv.
Gradingmetoder
Standarden, der benyttes af SCAA (Speciality Coffee Association
Of America), er et rigtigt godt system til at klassificere grønne
bønner efter, og den metode, der benyttes af langt de fleste, idet
metoden tager hensyn til sammenhæng mellem dårlige bønner og den
endelige kop kaffe. Dog udelader systemet nogle af de vigtige
defekter, der kan være i kaffen, og som der bl.a. tages højde for i
The Brazilian green coffee beans classification method.
Vi beskriver SCAA-metoden, da det umiddelbart er den letteste at
forstå, selv om den for lægmand også er kompliceret. Og indrømmet,
det er kompliceret. Vi forslår, at du skimmer teksten blot for at
få et indtryk af, hvor kompliceret gradingprocessen er.
SCAA Metoden
Udgangspunktet i en grading er 300 gram kaffe, sorteret efter
screen 14 - 18. Fordelingen i de enkelte screens tages med i
bedømmelsen. Derefter bedømmes kaffen på antallet af defekter,
ligesom kaffen ristes og smages til.
Bønnerne gives herefter en samlet vurdering - grading - på en
skala fra 1-5.
Specialty Grade Green Coffee (1): Ikke mere end 5 hele fejl pr.
300 gram - Fejl kan være forskellige ting som insektskade (og
eksempelvis tæller 2-5 insektskader for en hel fejl), deforme
bønner, sorte bønner, råd m.v. - Der må ikke være nogle
gennemgående fejl i prøven, og der må ikke være underudviklede
bønner (quakers) i prøven. Samtidig skal kaffen have mindst et
særligt kendetegn i krop, smag, aroma eller syrlighed.
Fugtindholdet er 9-13 %.
Premium Coffee Grade (2): Ikke mere end 8 hele fejl pr. 300
gram. Samtidig skal kaffen have mindst et særligt kendeteg i krop,
smag, aroma eller syrlighed. Maksimalt 3 quakers. Fugtindholdet er
9-13 %.
Exchange Coffee Grade (3): Ikke mere end 9-23 hele fejl pr. 300
gram. 50% skal være større end screen 15 og ikke mere end 5% af
bønnerne må være under screen 14. 5 quakers er tilladt.
Fugtindholdet er 9-13 %
Below Standard Coffee Grade (4): 24-86 hele fejl pr. 300
gram.
Off Grade Coffee (5): Mere end 86 hele fejl I pr. 300 gram.
Klassificering af bønners størrelse
I mange lande klassificeres og sammenlignes kaffebønnerne efter
størrelse. Teorien er her, at kaffe, der kommer fra høje luftlag er
mere kompakte og større end andre bønner, ligesom det er almindelig
anerkendt, at kaffe der er dyrket højt over jordens overflade
udvikler sig en smule langsommere, og derved får en bedre
smagsprofil. Derfor er det antagelsen, at der er sammenhæng mellem
kaffebønnens størrelse, kompakthed og kvalitet.
Imidlertid har denne sammenhæng så mange undtagelser, at
klassificering efter størrelse kun bør anvendes til at sikre, at
bønnerne har en ensartet størrelse, hvilket jo er væsentligt i
ristningsprocessen - og en forudsætning for - at bønnerne får en
ensartet ristning.
1 "screen" svarer i størrelse til 1/64 tomme.