Aromatiseret kaffe har - udover den eksisterende smagsprofil -
fået tilsat smagen af eksempelvis mandel eller vanille efter
ristningen. Vi har tidligere forsøgt at introducere konceptet til
danskerne, men var - set i bakspejlet - nok for tidligt ude.
I de seneste år er udviklingen imidlertid vendt og
efterspørgslen på aromatiserende kaffer er steget markant. Dette er
formodentlig sket som en følgevirkning af kaffesiruppernes voksende
popularitet. Vi har derfor nu valgt, at genintroducere den
aromatiserede kaffe på det danske marked.
Kvalitetsparametrene for den aromatiserede kaffe er de samme som
ved blends. Kvaliteten afhænger dog ligeledes i høj grad af, hvilke
produkter der benyttes til selve aromatiseringen.
Kaffeselskabet tilbyder følgende smagsvarianter inden for
aromatiserede kaffer:
- Chokolade
- Hasselnød
- Irish Creme
- Orange