Ethiopia Kaffa Forest har ført til mange diskussioner om kaffes
oprindelse. Nogle mener, at "the forest of Kaffa" er det originale
sted for kaffen - "Motherland". Historien fortæller, at det var i
dette område, kaffen for første gang blev opdaget, og for
Ethiopien og mange andre dele af verden menes det at være
sandheden.
Kaffen herfra er meget rustik og uden nogen generel smagsprofil.
Den varierer fra kop til kop. Smagsprofilen indeholder alt fra
blomster, pærer, honning, chokolade, læder og snært af
alkoholiseret frugtsmag, mens syrligheden i kaffen kan gå fra
ekstremt bidende til sød og nærmest over i en flad smag.
Udfordringen med kaffen er, at man aldrig rigtig kan
karakterisere kaffen. Den kan til tider have potentiale til at
komme op blandt de aller bedste i verden, og til andre tider giver
den en meget god fornemmelse af, hvordan en vild kaffe fra skoven
smager.
At få den samme smag og gode kop kaffe ud af denne kaffe, er
mere et projekt end hurtig nydelse. Ethiopia Kaffa Forest er en
kaffe, der har meget stor værdi i oplevelsen, og som kan give
indblik i en helt ny unik kaffeverden.