Kaffe
 

Hawaii Maui Island Kaanapali Estate

 

Kaanapali Estate, der ligger på vestkysten af den smukke ø Maui i Hawaii, er den eneste kaffefarm på Maui - og måske den eneste kaffefarm i verden, der udbyder varianten Mokka kommercielt. Mokka er karakteriseret ved, at være en meget lille bønne - nærmest helt perfekt rund kaffebønne.

Den almene tro er, at store kaffebønner giver en bedre kop kaffe. Varianten Mokka er et godt bevis på at dette ikke nødvendigvis er sandt. Det er svært - nærmest umuligt, at finde mokka bønner der er større end screen 14.

Den lille runde kaffebønne bliver til tider fejlagtigt taget for at være en peaberry. Ved et nærmere kig på bønnen ses, at bønnen faktisk har en flad side dvs. der er 2 hele bønner i et bær.

Maui Island - Kaanapali Estate er grundet den lille mængde der dyrkes, at betragte som en af verdens sjældne og unikke kaffer.

Kaffen har en blød kop og en rig aroma, der i smagen fremstår med forskellige nuancer af chokolade, nødder, frugt og blomst med en god og behagelig syrlighed. Fantastisk morgenkaffe.

 

Maui Island

Vidste De....?

... At Kaffeselskabet nu er præsenteret i hele Danmark

Log ind

Kaffeselskabet er snart klar med mulighed for online bestilling til vores kunder. De hører som kunde mere, når vi er helt klar.
 
Kaffeselskabet    Tlf: 98 98 69 69    post@kaffeselskabet.dk