
Jacu Bird er den sidste eksotiske kaffe i trekløveret af
Coffinakaffer, hvor et dyr meget kræsent udvælger de mest modne og
lækre kaffebær. De to andre dyr er væseldyret ved Sumatra
Kopi Luwak og Philippines Alamid og aberne ved Bandar -
Sethurman Estate India.
Jacu Bird er en brasiliansk smuk fugl, som de fleste farmere
ville betragte som et forstyrrende og ødelæggende element på
markerne. På Camocim-farmen er det besluttet, at indlede et
samarbejde med fuglen. Jacu Bird vælger de mest modne kaffebær,
hvorefter plukkerne indsamler efterladenskaberne fra fuglen, hvori
kaffebønnerne er.
Bønnerne renses grundigt og tørres, hvorefter de lægges på lager
i op til 3 måneder. Der er her tale om en kop kaffe af
arabicabønner, der adskiller sig helt fra andre kaffer.
Det er en virkelig behagelig, god og blød kop kaffe. Smagen
minder lidt om mælkechokolade med en lækker sødme, der i den lange
eftersmag og aroma kommer med en snært af peanut. Der er ingen
tvivl om, at der her fås en fantastisk kaffeoplevelse med en
behagelig balanceret, eksotisk og spændende smag.