Kaffeselskabet har gennem de sidste ca. 10 år haft æren af
at kunne tilbyde sine kunder Philippines Alamid. Det er ikke kun på
de Indonesiske Øer, at væseldyret har fundet vejen til de eksotiske
kaffebønner som supplement til føden.
På Filippinerne i Cotaba provinsen i det sydlige Mindanao
ligger et lille kooperativ kaldet Blaa`n stammen. Stammen vandrer
op i et område af vulkanen Mount Matutum og samler kaffebønner. I
dette område holder det filippinske væseldyr til i skoven. De røde
modne kaffebær spises af dyrene, hvorefter der sker en fermatering
af kaffebønner igennem dyrets fordøjelsessystem. Processen er
med til at give bønnerne deres karakteristiske smag af chokolade og
sødelig aroma.
Blaa´n stammen indsamler ikke bare kaffebønnerne fra
dyrenes ekskrementer, men har også beskyttet dette unikke
naturområde på Filippinerne. De er påpasselige I deres
håndtering og indsamling af bønnerne således at økosystemet
holdes i balance - ikke ødelægges eller dræber
væseldyret.
Alamid er et brand for den
meget eksotiske og noget usædvanlige kaffe. Philippines Alamid er
rene arabicabønner med en krop, der nærmest kan sammenlignes med en
god wisky eller vin - kompleks og fuld af sødme og med elementer,
der ikke erfares i samme stil hos andre kaffer. Aromaen er sødlig
og giver hint af chokolade. Eftersmagen er næsten uden bitterhed og
giver en oplevelse af perfekt balance og renhed.