 |
Det var den franske kejser Napoleon Bonaparte (1769 - 1821), der
ufrivilligt bragte den britiske ø Sankt Helena liggende i
Atlanterhavet ind i verdenshistorien.
Napoleon blev i 1814 tvunget til at abdicere og blev forvist til
øen Elba i Middelhavet. Øen styrede Napoleon dog hurtigt som sit
nye lille kejserrige. Der skulle heller ikke gå lang tid før
Napoleon var på banen igen. I 1815 indtog han Paris, hvor han
fordrev den nye konge og genindsatte sig selv som kejser. Samme år
tabte Napoleon slaget ved Waterloo, hvorefter englænderne ikke tog
nogen chancer med den afsatte kejser.
|
I oktober 1815 blev Napoleon atter sendt i eksil - denne gang på
Sankt Helena. Inden han blev sendt ud på den 69 dages sørejse, skal
Napoleon have udtalt: "De kunne lige så godt havde sendt mig til
døden".
Efter seks lange år uden den vante luksus i Longwood House, hvor
Napoleon den sidste tid led af kvalme og mavesmerter, døde han 5.
maj 1821 kl. 05.49 om morgenen. Den officielle dødsårsag var
mavekræft, men der verserede dog adskillige teorier om Napoleons
død bl.a. at han blev myrdet, forgiftet med arsenik eller at
Napoleon var narkoman. Dengang blev arsenik benyttet i mindre
doser, som vi kender det med kokain i vore dage. Nu handler det jo
ikke om konspirationsteorier, men om kaffe.
Sankt Helena er i dag mere kendt for sin kvalitetskaffe. Den
grønne arabicabønne fremstår med let opal farve, lidt flad med
skarpe kanter. Kaffens smagsprofil er utrolig velafbalanceret med
en medium let krop, lidt krydret smag af citrusfrugt - uden dog at
bliv sur. Eftersmagen er lang og præget af nød og chokolade. Smagen
byder på en helt unik friskhed, hvor man virkelig fornemmer
arbejdet, der ligger til grund for denne utrolig rene kop
kaffe.
Den britiske ø er på størrelse med Samsø og ligger med sine
stejle, utilnærmelige klippesider i den sydlige del af
Atlanterhavet ud for Afrikas østkyst. Den nærmeste havn er Cape
Town i Sydafrika.
I gennem de sidste 10 år har pioneren David Henry arbejdet
intenst med at dyrke kaffe på de mere end 100 år gamle kaffetræer
på Sankt Helena. Dyrkningen sker ud fra de samme principper, der
benyttes på Galapagos øen San Cristobal.
|
Kaffen kom til Sankt Helena i 1730 fra Yemen og hører til blandt
de mest eksklusive og sjældne kaffer i verden - dette kan blandt
andet illustreres ved, at den samlede eksport af Sankt Helena-kaffe
til USA i 2001 kun bestod af to sække. Til sammenligning producerer
og eksporterer et gennemsnitligt mellemamerikansk distrikt ca.
35.000 tons kaffe pr. år.
Dyrkning, plukning og salg af kaffen er en omstændig og
økonomisk krævende proces. Alle forsyninger til øen skal sejles ind
- dette sker kun hver 14. dag. Derudover sørger en båd for
transport af øens ca. 5000 indbygger. Øen beflyves kun af Royal
Airforce, så det kræver lidt planlægning. Kaffehøsten er ekstremt
lille, men der hentes stadig plukkere til øen i
plukningssæsonen.
|
 |
Høsten er ikke blevet større af, at nogle af farmerne desværre
var udsat for hærværk i år 2002.
David Henry har ikke ønsket at certificere denne unikke kaffe,
men garanterer personligt for at den er 100 % økologisk.
Kaffeselskabet er blevet valgt som den eneste danske
repræsentant for denne spændende kaffe.