Indien
Indiens største the-producerende distrikt er Assam i det
nordlige Indien. Assam the er kraftig men slet ikke bitter.
Darjeeling - også i det nordlige Indien, har givet navn til mange
verdensberømte thevarianter og kaldes med rette theens champagne.
Ikke kun udelukkende fordi the fra dette område må benytte navnet,
Darjeeling er også den fineste og mest blomsteragtige aromatiske
the, der findes. Darjeeling vokser meget højt og modnes derfor
ganske langsomt. Herved opnås en helt specielle aroma. Anbefalet
trækketid for denne type the er 3 - 4 minutter
Ceylon
The fra Ceylon eller Sri Lanka, den smukke ø omgivet af mange
koralrev, består af kraftige mørkerøde thesorter. Denne the har
haft stor indflydelse på de thedrikkende kulturer i Arabien,
Rusland og England helt frem til i dag. Ikke desto mindre har
dyrkning af the ikke altid været en integreret del af singalesisk
landbrug. På samme tid som thebuskene i Assam blev opdaget, var
disse også plantet i Sri Lanka - men kun som eksperiment.
Omkring 1860 ødelagde svampen Hemileia vastatrix alle plantager på
øen, men i 1867 lagde skotten James Taylor hårdt arbejde i at
reetablere de første theplantager.
Ceylon er inddelt i tre primære områder og hver region
producerer sin egen specielle smag. The fra Ceylon har et stort
tannin indhold. Det er derfor vigtigt, at overholde den anbefalet
trækketid på 3-4 minutter for ikke at trække unødig bitterhed ud af
theen.
Kina
Kina er som tidligere fortalt måske theens oprindelsesland. De
mange kinesiske thevarianter kommer primært fra 13 kinesiske
provinser. Kina ses tilbage på som en thedrikkende kultur i omkring
5000 år. Først var det som udgangspunkt for smagsoplevelsen, senere
som medicin og nu som luksus levnedsmiddel med mange sidegevinster.
Kinesisk Keemun er mild og næsten uden garvesyre.
Sydafrika
Rooibush er oprindelig hollandsk og betyder i sin enkelthed "rød
busk". Rooibush the kaldes ofte bare Rooibush eller på dansk rød
the. Rooibush busken blev opdaget første gang i 1772 i det sydlige
Sydafrika, hvor Khoi-folket udbredte kendskabet til planten. I
1930´erne begyndte eksporten af Rooibush the og denne er vokset
støt efter 2. verdenskrig.
Rooibush-busken gror stadigvæk kun i Cedarberg-regionen i det
sydvestlige Sydafrika nær Cape Town. Rooibush kommer fra de nærmest
nålespidse kviste, som hakkes eller kværnes. I
fremstillingsprocessen, herunder fermenteringen, fremkommer aromaen
og den rubinrøde farve. Rooibush indeholder ingen koffein, og hvor
almindelig the ofte har ca. 8 -15 % garvesyre, er Rooibush indhold
af garvesyre kun ca. 1 %. Det lave indhold af garvesyre betyder, at
den kan drikkes kold eller varmes igen uden at blive bitter.
Rooibush er meget aromatiserende og i ren form lettere sødelig.
Denne smag gør den populær hos de yngste.
I den sydlige del af landet finder man også en gullig grøn busk
i skyggefulde områder med en mild smag af honning. I sensommeren
bliver en lækker sødlig drik fremstillet af blomster, blade og
stængler fra busken denne er velkendt som Honeybush the
Begge varianter indeholder vigtige ingredienser og er koffein
fri.
Japan
Buddhistiske templer, blomsterarrangementer og the ceremonier
præsenterer i Japan menneske og natur i harmoni. Det ville være
svært at forestille sig Japan uden the.
De første the frø blev bragt fra Kina til Japan af buddhistiske
munke. I starten blev theen produceret efter kinesisk tradition ved
at blive ristet i store metal pander. Senere - grundet
tilstedeværelsen af de mange varme kilder, blev theen bearbejdet
ved hjælp af damp. Denne måde at fremstille the på er meget udbredt
i dag.
Sencha betyder grøn the. Den grønne the fremstilles på mange
måder som den sorte the. Dog bliver den grønne the efter plukningen
først behandlet med damp, så cellerne forbliver intakte. Dette
betyder, at bladene beholder den oprindelige farve under resten af
processen.
Kenya
De fleste the buske blev plantet ved Limuru i Kenya i 1903.
Produktionen steg gradvist i højlandet indtil slutningen af
1950erne, hvor husmænd begyndte at dyrke the på forsøgsbasis. De
sorte CTC theer, der produceres her, er meget spidse og giver en
stærk fyldig væske med en nærmest sødlig duft. Kenya er ellers for
tørt til at dyrke afgrøder. Bjergene nyder dog godt af den varme
fugtige luft, der stiger op af Victoria søen og bliver til regn
over højdedragene. De CTC theer, der gror i Kenya, sælges som rene
Kenya blandinger eller blandes med theer fra andre områder. Theerne
giver en fyldig mørk bryg med krop og meget smag.
Tyrkiet
I Tyrkiet er the langt mere populær end kaffe. Bjergthe familien
spreder sig over den mediterranske region, men den højeste kvalitet
af bjergthe findes uden tvivl i Tyrkiet. Udover tobak, hvede og
bomuld producerer Tyrkiet også the, selvom det endnu ikke er så
udbredt i vores del af verden. Det er et vitalt element i den
mediterranske kultur. Omkring 50 procent af den arbejdende
befolkning er ansat ved landbruget. Tyrkiske theer er primært sorte
theer og sies ned i små buede glas.
Rusland
I det 17. århundrede begyndte russerne at drikke the, men theen
blev ikke særlig udbredt før i det 19. århundrede. I Rusland
fremstilles både CTC og ortodokse theer samt grøn og sort the. Som
regel serveres theen i russiske samovarer, og russerne tager
ofte en skefuld marmelade eller et stykke sukker i munden,
før de drikker theen.
