Mange the-elskere skelner mellem farven på te, det vil sige
grøn, sort, rød og hvid te. I virkeligheden er det hele mere eller
mindre det samme, dog med små undtagelser.
Grøn og sort the
Grøn og sort the er det samme. Sort the er således blot grøn
the, der er fermateret (gæret).
Rød the
Rød the er den sydafrikanske the Rooibos. Den findes ikke andre
steder. Rooibos er hollandsk og betyder rød busk. Det siges at
Rooibos-the indeholder et hav af mineraler, antioxidanter, æteriske
olier, kalcium og jern. Til gengæld indeholder theen hverken
koffein eller garvesyre overhovedet. De små rooiboskviste bliver
plukket ca. 2 gange om året. Kvistene bliver herefter behandlet og
gæret næsten som almindelig the.
Ren Rooibos-the kan drikkes som den er, idet den i smag er
velsmagende og let sødlig, men den egner sig specielt godt til at
tilsætte egne frugter, og udgør nok også uden tvivl det bedste
grundlag for at lave den perfekte is-the.
Hvid the
Hvid the er blot betegnelsen for de første skud på stammen.
Altså the, der ikke er færdigudviklet. Da hvid the ikke er
varmebehandlet, er vitaminerne bibeholdt. Frisk hvid the har et
indhold af antioxidanter, der er cirka tre gange så højt som i den
mest grønne the.
Mest kendt blandt de hvide the China Pearl
Jasmine. Her bruges kun de fineste theblade. Forårets
første topskud fra planterne Narcissus og Chaicha indgår i denne
kvalitet. En uge i træk lægges bladene om natten ud på store net
sammen med friskplukkede jasminblomster, og om morgenen fjernes
blomsterne og erstattes samme aften igen af friske. Herefter
håndrulles bladene til smukke perler, hvilket forbedrer theens evne
til at bevare smagen af jasmin. Til sidst tørres den sidste fugt ud
af perlerne. Under trækketiden i vandet folder bladene sig ud og
frigiver hele sin smag og kraft.